Hver uge samles tusindvis af danskere i landets mange aftenskoler for at fordybe sig i alt fra fremmedsprog og kunsthåndværk til musik og motion.

Det er her, mange finder meningsfulde fællesskaber, udvikler nye færdigheder og forfølger deres interesser sammen med andre.
Men en vigtig del af befolkningen har i alt for høj grad stået i udkanten eller helt uden for disse fællesskaber – nemlig de mennesker, der lever med demens.
”Mange af dem har enten trukket sig fra aktiviteter, de tidligere deltog i, eller helt opgivet at forfølge nye interesser, efterhånden som sygdommen har udviklet sig,” siger Kirsten Strandbygaard Knudsen fra Dansk Oplysnings Forbund.

Hun tilføjer: “Jeg kan ikke huske, at demens nogensinde har været et emne før, men sidste år blev det tydeligt, at det er det nu. Mange af vores deltagere er over 50 og ældre, og nogle af dem vil jo nok være blandt dem, der udvikler demens. Det er vigtigt for os, at de alligevel kan blive ved at komme hos os, og at aftenskolernes fællesskab også er for dem,” siger Kirsten Strandbygaard Knudsen.

Inklusion er en kerneværdi

Dansk Oplysnings Forbund (DOF) arbejder for at fremme folkeoplysning og voksenundervisning gennem et netværk af 270 aftenskoler over hele landet. Det er en kerneværdi, at aftenskolernes tilbud gælder alle borgere, og derfor har DOF blandt andet en lang række tilbud til mennesker med forskellige fysiske handicap eller sociale og psykiske udfordringer. Og derfor var det ifølge Kirsten Strandbygaard Knudsen helt naturligt at tage affære, da nogle undervisere sidste år bad om gode råd til, hvordan de bedre kunne inkludere og rumme deltagere med symptomer på demens.

Det er godt halvandet år siden nu, og DOF er i dag i fuld gang med at indsamle eksempler og erfaringer fra undervisere, der har eller har haft mennesker med demens på deres hold. De har også udviklet materiale om demens og demensvenlighed og tilbyder løbende kurser i, hvordan man som underviser kan indrette sin undervisning mere demensvenligt.
”Vores undervisere er eksperter i deres fag, men de har ikke nødvendigvis viden og kompetencer til at håndtere deltagere, der ikke passer ind i mainstream. Derfor er efteruddannelsesdelen helt afgørende, for at underviserne har mod på og er klædt på til også at løfte den opgave,” siger Kirsten Strandbygaard Knudsen.

Mange gode bud på løsninger
Hun mener allerede at kunne se, at det gør en forskel, og ambitionen er at langt flere af underviserne skal blive trygge i at inkludere mennesker med demens på deres hold.
”Vi kan dog også allerede se, at det ikke kan stå alene, og at ansvaret for at lave demensvenlig aftenskole ikke kan påhvile den enkelte underviser,” understreger hun.

Det at blive bedre til at invitere og inkludere mennesker med demens handler nemlig i høj grad også om organisering og nye samarbejder. Lige nu udbreder de f.eks. kendskabet til muligheden for at lave mindre hold, hvor der er bedre tid og plads til den enkelte deltager. De arbejder på at skabe flere konkrete samarbejder med en række kommuner og gennem de mange aktører i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. Og så bruger de tid på at kommunikere om udfordringer og løsninger og dele de gode eksempler, sådan at de forskellige skoler og undervisere kan få gavn af andres ideer og løsninger.

Ifølge Kirsten Strandbygaard Knudsen er der masser af udfordringer men ikke mindst stor entusiasme og mange spændende bud på løsninger.
”Det er kun begyndelsen, og vi er slet ikke færdige. Men vi er kommet godt fra start, og jeg er meget optimistisk,” siger hun.